Koncerter

Fri entré til alle koncerter


Åbningskoncert med Helene Gjerris, Tove Lønskov & Christina Bjørkøe Onsdag den 11. november kl. 19.30: Jacob Gade Salen, Tobaksgården i Assens Tobaksgaarden 7 5610 Assens Tlf. 64 71 20 31 www.tobaksgaarden.dk


Deltagerkoncert Torsdag den 12. november kl. 19.30: Faaborg Museum Grønnegade 75, 5600 Faaborg 62 61 06 45 www.faaborgmuseum.dk


Deltagerkoncert Fredag den 13. november kl. 19.30: Carl Nielsen Museet, Odense Claus Bergs Gade 11, 5000 Odense 65 51 46 01 www.museum.odense.dk/museer/carl-nielsen-museet


Afslutningskoncert Lørdag den 14. november kl. 19.30: Jacob Gade Salen, Tobaksgården i Assens Tobaksgaarden 7 5610 Assens Tlf. 64 71 20 31 www.tobaksgaarden.dk


To af nordens største komponister, danskeren Carl Nielsen og finnen Jean Sibelius er begge født i 1865 og har dermed 150 års fødselsdag i 2015. Jean Sibelius blev født den 8. december 1865 i den lille by Hämeenlinna nogle hundrede kilometer nord for Helsinki, og Carl Nielsen den 9. juni 1865 i Sortelung på Fyn (Nørre Lyndelse), 10 kilometer syd for Odense. The Carl Nielsen Masterclass i Assens 2015 har i år fokus på komponisternes værker for sang og klaver. Sibelius har skrevet 21 bind med klaverstykker samt 79 sange og Carl Nielsen har en overvældende sangproduktion med 8 sanghæfter samt et væld af sange til samlinger som eksempelvis ”Højskolesangbogen”. Carl Nielsen skrev både klavermusik til begyndere og store koncertstykker som eksempelvis ”Chaconne” og hans sidste klaverværk ”3 klaverstykker” til professionelle pianister. 16 unge klassiske musiktalenter fra Danmark og Kina møder i uge 46 sangeren, professor Helene Gjerris og pianisterne Christina Bjørkøe og Tove Lønskov i Assens, hvor de sammen vil fordybe sig i musik af Nielsen og Sibelius. De deltagende unge sangere og pianister får undervisning i deres eget fag i masterclasses, fællestimer i teknik og interpretation samt instruktion i sammenspil på højt niveau for klaver og sang. Resultaterne kan høres ved fire offentlige koncerter i det Fynske, og der er fri entré til alle fire koncerter. Download pressemeddelelse her